
Slidsporsanalyse
Slidsporsanalyse er studiet af de brugsspor som arbejde i forskellige kontaktmaterialer efterlader, f.eks. arbejde i træ, skind eller plantematerialer.
I stenalderen og bronzealderen dominerer flintgenstande som den hyppigste og nogle gange eneste fundkategori.
Denne analysemetode giver unikke indsigter i verden af bearbejdet organisk materiale, der ofte ikke har overlevet til i dag. Den bygger på en analogi mellem forhistoriske aktiviteter og nutidige eksperimenter med kopier af flintgenstande.
Via et mikroskop kan man se ægskader, ægafrundinger og brugsspor fra individuelle kontaktmaterialer, som alt sammen hjælper med at fastlægge genstandens funktion.
Derudover har nyere forskning gjort det muligt at bestemme, hvor lang tid en given genstand har cirkuleret som genstand i sten- eller bronzealderen, før den blev begravet.
Denne indsigt afslører en genstands livshistorie og kaster lys over, hvordan den blev opbevaret eller om den blev kasseret øjeblikkeligt efter brug.
Slidsporsanalytiker, Ph.D.
Dr. Peter Bye Jensen
I de sidste 23 år har arkæologi været en væsentlig del af mit akademiske og professionelle liv.
Jeg lærte slidsporsanalyse under min kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet og har siden anvendt denne funktionsanalyse professionelt for kunder i hele Nordeuropa.
I 2019 afsluttede jeg min Ph.D. i arkæologi ved University of Southampton og Cardiff University, hvor jeg brugte slidsporsanalyse til at undersøge aktiviteter ved neolitiske monumenter både i Danmark og Storbritannien.
Neolitikum er mit ekspertiseområde, men jeg har også arbejdet med samlinger fra palæolitikum, mesolitikum og yngre bronzealder.
Det er blevet en disciplin for mig at analysere tegn på brug af genstande i sten, ben og metal, da det er gennem en genstands brug, at dens historie kan læses.
Derudover har jeg også erhvervet færdigheder inden for træidentifikation og makrofossilanalyse.
